Gode råd

 

INDEN DU HYRER EN DETEKTIV

I modsætning til en række andre lande findes der i Danmark ingen offentlig autorisation af det at være detektiv eller privat efterforsker, om du vil – med mindre der er tale om butiksdetektiver eller vagter, som skal have et 3 ugers AMU-vagtkursus. Det meget korte kursus klæder dørmænd og vagter på men har absolut intet at gøre med de opgaver og situationer som et moderne og professionelt Detektiv- og efterforskningsbureau kommer ud for. Så netop i Danmark er det vigtigt, at du er omhyggelig med at entrere med en privatdetektiv.

Derfor vil vi også altid anbefale, at du – hvis muligt – tager et fortroligt møde med detektiven eller bureauet, inden du indgår en aftale. Det giver dig mulighed for at få be- eller afkræftet din mavefornemmelse, og det giver også den bedste mulighed for overlevering af sagen. Et sådan møde egner sig, i sagens natur, ikke til at blive afholdt på et Motorvejscafeteria. Det skal helst holdes på bureauets adresse så du også derved kan sammenstykke dit helhedsindtryk af din mulige samarbejdspartner.

 

VÆLG ET PROFESSIONELT BUREAU

Det er vores andet gode råd. Når vi siger professionelt, mener vi et bureau, der

  • har et bredt udvalg af agenter med relevant uddannelse og baggrund bag sig
  • kan stille fornødent up to date sporingsudstyr, overvågningsudstyr og efterforskningsværktøjer til rådighed for sine agenter
  • er momsregistreret
  • har en offentlig forretningsadresse
  • kan findes i CVR-registret
  • angiver præcise oplysninger om branchetilknytning
  • beviseligt har erfaring – jo mere jo bedre

 

Ved at vælge et professionelt detektivbureau sikrer du dig først og fremmest erfaren eksperthjælp. Den professionelle detektiv ved, hvordan han skal løse opgaverne, har professionelt udstyr tilgængeligt og kender den fulde betydning af diskretion og fortrolighed.

Det kan være risikabelt f.eks. at benytte en privatdetektiv, der kun opererer i sin fritid. Han råder ikke over samme erfaring, viden eller udstyr. Specielt det tilgængelige udstyr har meget at sige, fordi dårligere udstyr ofte betyder, at man bliver nødt til at komme tættere på, når man skal overvåge noget eller nogen. Og den slags medfører en risiko, som de fleste ikke har lyst til at tage. Det kan være dyre lærepenge at betale.

Ønsker du at være særlig grundig, kan du også undersøge hvilke foreninger, bureauet er medlem af. Ofte har nationale og internationale brancheforeninger et regelsæt, der til en vis grad styrer etikken i medlemmernes aktiviteter og dermed sikrer professionalismen. I Danmark hedder brancheforeningen FDDE. WWW.FDDE.DK

Du kan læse lidt mere i vores informationsfolder. Har du spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, så kan vi kontaktes på 70 27 17 10.

 

 

 

 

 

 

 

Vi skaber vished